Hej, jeg hedder Christina.
Jeg studerer Multimediedesign på IBA og brænder for at skabe visuelle udtryk i alle former.
Jeg elsker at arbejde med branding og visuel storytelling, hvor design bruges som et værktøj til at formidle stemning, identitet og fortælling på en kreativ og æstetisk måde.
Min kreative rejse
Jeg har altid været kreativ – lige siden jeg var helt ung.
Før jeg begyndte på multimediedesignuddannelsen, tog jeg en uddannelse som beklædningshåndværker, hvor jeg udviklede min sans for æstetik, detaljer og form.
Jeg kunne dog mærke, at jeg savnede at arbejde mere med det visuelle design og det kreative udtryk, og derfor begyndte jeg på multimediedesign.

Her har jeg virkelig fundet min plads – jeg elsker at arbejde med animation, digital illustration og SoMe, og at bruge design som et redskab til at fortælle historier.
Det, jeg brænder allermest for, er at komme ind i en virksomhed og hjælpe med at formidle deres budskab på en kreativ og ærlig måde, der fanger mennesker visuelt og følelsesmæssigt.
Mine værktøjer 
Jeg har tidligere erfaring med Adobe-pakken, men gennem mit studie og mit studiejob har jeg fået et langt dybere kendskab til programmerne og bruger dem nu aktivt i mit daglige arbejde.
Derudover arbejder jeg ofte med Microsoft Office – både i studiesammenhæng og på mit arbejde.
I min fritid bruger jeg meget tid på at illustrere og animere i Procreate på min iPad, hvor jeg eksperimenterer med farver, bevægelse og visuelle udtryk.
Det er her, jeg udvikler min personlige stil og kreativitet, som jeg også tager med mig ind i mit professionelle designarbejde.
Fokus
Mit fokus i denne portfolio er at vise min visuelle og kreative side som designer – med vægt på æstetik, formgivning og storytelling. Jeg er nysgerrig, lærevillig og elsker at udforske nye visuelle udtryk og digitale værktøjer, der kan bringe idéer til live.
Har du lyst til at høre mere?
Udfyld kontaktformularen og send mig en besked – så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.
Submit
Thank you!
Back to Top